Artikler  

8 øjeblikkelige humørboostere der kan gøre dig gladere

Forfatter: Herbalife Nutrition
Billede: Kvinde, der vågner op smilende og i godt humør

Tjek disse otte gode humørboostere, der kan hjælpe dig med at håndtere stressede situationer mere effektivt:

 

Dyb vejrtrækning helt ned i maven.

Øv bevidst vejrtrækning ved at indånde gennem næsen og lade luften komme helt ned i maven, så den udvider sig. Ånd derefter ud gennem munden. Uanset om du er på arbejde eller har en travl dag, kan 5-10 bevidste vejrtrækninger berolige dit sind, samtidig med at du får en forfriskende pause.

 

Planlæg en pause til at strække ud.

I stedet for at tage en kaffepause, så prøv en pause, hvor du strækker ud. Enkle bevægelser i løbet af dagen kan opfriske dit sind og lindre muskelspændinger. Du kan lave enkle nakkerulsøvelser og armstrækninger, mens du sidder i din kontorstol, derhjemme eller hvor end du er!

 

Vær organiseret, uanset hvor du er.

Et bedre humør starter med, at dit stressniveau lindres. Sæt lidt tid af i programmet til at få overblik: Uanset hvor du befinder dig. Nogle få rolige minutter til at få overblik og styr på tingene hver dag kan bidrage til et generelt bedre humør.

 

Prøv koordineringsøvelser.

En bedre sundhed omfatter både krop og hjerne. Øvelser, der omfatter at arbejde med over- og underkrop samtidig såsom lunges med skulderpres vil sætte fart i din træning og være med til at booste din hjerne! Næste gang du træner, så prøv et par enkle øvelser, der vil udfordre din koordinationsevne.

 

Smil ofte.

Din krop frigiver endorfiner i forskellige situationer, for eksempel når du føler dig meget begejstret! Latter kan øge frigivelsen af endorfiner (Manninen et al., 2017). Tilbring bevidst tid hver dag med at smile til andre. Det kan booste dit humør og give dine ansigtsmuskler lidt træning samtidig! Dit smil kan også påvirke andre menneskers humør positivt, fordi de højst sandsynligt smiler tilbage!

 

Tag en power-gåtur.

Er du i tvivl om hvorvidt en gåtur på et par minutter kan påvirke dit humør eller din sundhed? Så tøv ikke længere! En tempofyldt gåtur, selvom det blot er et par minutter, gør kun godt. Selv hvis du blot har et par minutter, så snup alligevel en rask gåtur. Du er måske i stand til at reducere stress ved at gøre noget andet (og gå udenfor, hvis du kan). Prøv at gå mindst 30 minutter i løbet af dagen.

 

Giv din hud en træningsomgang.

Hudplejeprodukter af god kvalitet kan påvirke dit udseende positivt. Bruger du ekstra tid på dit udseende, kan det være med til at øge din selvtillid. Giv dig selv en miniansigtsbehandling på to minutter ved at eksfoliere ansigtet med dit foretrukne skrubbeprodukt og dernæst massere det med fugtighedscreme. En ansigtsmassage med dine yndlingsprodukter er den nemmeste træning nogensinde!

 

Prøv en hurtig intervalrutine.

Hurtig intervaltræning kan øge dit energiniveau ved at frigive endorfiner i dit blodomløb. Prøv denne enkle rutine:

  • Sprællemænd (30 sekunder)
  • Squats (30 sekunder)
  • Push-ups (30 sekunder)
  • Crunches (30 sekunder)