Gør op med yoyo-effekten

Gør op med yoyo-effekten

Forfatter: Susan Bowerman
Kvinde i motionscenter efter træning

Bryd med yoyo-vægtcyklussen og bevæg dig hen mod en mere bæredygtig livsstil. Tips fra en førende Herbalife Nutrition-ekspert.

En af mine patienter igennem længere tid har reguleret vægten med næsten 70 kg. Før du begynder at tænke “Wow, det var godt nok meget” eller “Gad vide, hvordan hun gjorde det?”, så lad mig lige understrege, at det ikke skete på én gang. Faktisk har hun reguleret de samme 14 kilo fem gange nu. Hun har oplevet den klassiske yoyo-effekt, hvor vægten går op og ned, men sjældent holdes samme sted særlig længe. Det har længe været et anerkendt forhold, at folk har større risiko for yoyo-effekten, når de følger en kur der er for streng og dermed ikke kan følges i længere tid. Når kuren er ovre, viser de gamle vaner sig igen og vægten stiger igen - og cyklussen starter forfra igen.

Der er ikke noget galt med at være ambitiøs og ivrig efter at få styr på vægten. Den halve kamp handler om et ønske og et “drive” om at nå dine mål. Men vær bevist om, at hvis du prøver at gøre for meget på for kort tid, kan det ende med at bringe dig ulykke. Vær realistisk med, hvor meget du kan ændre på én gang og acceptér, hvad disse ændringer bringer med hensyn til vægtregulering.

En gennemprøvet og effektiv strategi til at holde dig på rette kurs er at holde styr på dine fremskridt. Det er også en god idé at finde nogen, der kan støtte dig i din proces. Træningskammerater er en god idé og nogle synes, at det er rigtig effektivt at få støtte ved at skrive med andre på internettet. Sidst men ikke mindst: Sørg for at være fleksibel og lære af dine fejltagelser. Hvis du prøver et motionsprogram eller noget nyt mad, som du ikke kan lide, så prøv noget andet i stedet. Husk på, at målet er ikke at regulere så meget som muligt af vægten så hurtigt som muligt. Det er vigtigt at skabe gode kost- og motionsvaner, som kan hjælpe dig med at få vægten ned og holde den der.

Det er klart, at en stor del af det at løse yoyo-dilemmaet handler om at ændre dine vaner. Spis mindre og hyppigere måltider. Sørg for at få proteiner ved hvert måltid og mellemmåltid. Planlæg fremad, hold styr på dine fremskridt og få hjælp og støtte. Det er vigtige faktorer for at få det til at lykkes. Et hurtigt sprint mod mållinjen – efterfulgt af småløberi i en anden retning – hjælper dig ikke på vej. Når det gælder vellykket vægtregulering, så vinder stødt og roligt med sikkerhed.

Susan Bowerman er direktør for Herbalife Nutritions »Nutrition Training«. Susan er registreret diætist og certificeret specialist i »Sports Dietetics«.