Sådan får du væske, mens du træner

Forfatter: Herbalife Nutrition
To personer, der drikker vand for at opretholde væskebalancen, mens de motionerer

Omkring 60 -70% af menneskekroppen består af vand, så det er rimeligt at sige at vand er afgørende for overlevelse. Vand er med til at regulere kropstemperaturen, gør det muligt for os at trække vejret, spiller en afgørende rolle i forhold til vores fordøjelse og udskillelse og understøtter kroppens bevægelse for blot at nævne nogle få!

Det anbefales, at vi drikker 8-10 glas vand hver dag, men hvis vi træner eller hvis vi befinder os i varme omgivelser, skal vi drikke mere, fordi vi sveder mere.

Men er vand nok? Eller har du brug for en sportsdrik for at forblive ordentligt hydreret?

Sportsdrikke holder dig godt hydreret og giver dig energi, hvis du deltager i høj intensitetsmotion i mere end en time. Men hvis du ikke træner på dette niveau, vil almindeligt vand være helt fint.

Hvad definerer en sportsdrik?

Sportsdrikke (undertiden kaldet elektrolytholdige eller isotoniske drikkevarer) er udviklet til at indeholde den rette mængde kulhydrater (5-8 g/liter) og elektrolytter (såsom natrium og kalium) for at holde dig godt hydreret og erstatte det, kroppen mister under træning.

 

Vidste du...

At undersøgelser har vist, at helt ned til en procents dehydrering kan forårsage store ændringer i forhold til kroppens temperatur, og at to procents dehydrering får dit præstationsniveau til at falde mærkbart! Så for at kunne fungere effektivt er det afgørende at holde dit væskeniveau oppe.

Andre drikkevarer, der indeholder store mængder kulhydrater, afholder vandet fra at blive absorberet hurtigt og kan derfor forsinke hydrering, så de er ikke egnede før træning. Så hvis du træner med høj intensitet, skal du vælge en sportsdrik. Men træner du ikke på dette intensitetsniveau og drikker dem som en del af din daglige rutine, kan du ende med at tage på i vægt på grund af det ekstra kulhydratindhold.

Bryder du dig ikke om smagen af almindeligt vand, kan du tilføje et stykke citron, appelsin eller en kvist mynte for at give dit vand lidt smag uden at tilføje de kalorier, du ellers får ved sukkerholdige drikke.

Tips til væske, når du dyrker motion:

  • Sørg for at du er godt hydreret, inden du dyrker motion - start med at drikke væske ca. to timer inden.
  • Hold væskebalancen fyldt op, når du dyrker motion
  • Husk altid at fylde på med væske efter motion — det er vigtigt for kroppens restitution. Prøv at drikke et til to glas i timen, indtil din urin er lys igen