Expertenes bedste tips

Èn ud af tre sover for lidt – her er eksperternes bedste tips

Forfatter: Herbalife Nutrition Nordic

34 procent af den danske befolkning føler sig generelt for trætte, og B-mennesker lider mest af søvnmangel, viser en ny spørgeundersøgelse. Nu afslører søvnekspert de mest effektive råd mod søvnmangel.

En national spørgeundersøgelse udført af Herbalife Nutrition viser, at én ud af tre danskere får mindre end syv timers nattesøvn i hverdagen. En fjerdedel af os oplever ofte søvnmangel igennem ugen og må sove ud i weekenden. Stress og skærmaktiviteter er to af de vigtigste grunde til at vi ikke får sovet ud.

Der er en gruppe af mennesker, som døjer mere med søvnmangel end gennemsnittet, nemlig B-mennesker. 42% af de danskere, som identificerer sig som B-mennesker, føler sig stort set altid lidt for trætte.

”Vi som arbejder med søvn, plejer at definere nok søvn som søvnen der får dig til at føle dig vågen i løbet af dagen, uden at bruge kunstige stimulerende stoffer, såsom koffeinen i kaffe. Hvis du har brug for 10 kopper kaffe om morgenen for at fungere, så kan der godt være grund til bekymring”, siger Harald Hrubos-Strøm, læge og forfatter bag bogen ”Sov godt”.

Konflikter mellem A-mennesker og B-mennesker
Ifølge undersøgelsen identificerer tre ud af 10 danskere sig som B-mennesker, og tre ud af 10 danskere mener, de er A-mennesker. Forskellene mellem de to grupper er markante.

”A-mennesker er mere oplagte og føler sig i bedre fysisk form. De spiser også sundere end B-mennesker. Det virker også som om, at A-mennesker er meget bevidste om forskellen: Hvert femte A-menneske ser nemlig på B-mennesker som dovne eller koffeinafhængige personer, som har svært ved at modstå fristelser” siger Mia Bergmann, nordisk chef i Herbalife Nutrition, og tilføjer: ”Derudover mener hvert femte A-menneske, at B-mennesker ofte kommer for sent til deres aftaler.”

Det er imidlertid ikke bare morgenfugle der irriterer sig over natteravne, for det går begge veje. Hele seks ud af 10 B-mennesker mener, at A-mennesker er for glade om morgenen.

B-mennesker skammer sig over søvnløse nætter
B-mennesker spiser ikke blot natmad én eller flere gange om ugen. Hvert femte B-menneske fortæller også til deres omgivelser, at de går tidligere i seng eller står tidligere op, end de egentlig gør.

Desuden indrømmer halvdelen af de adspurgte B-mennesker, at de bliver siddende oppe og beskæftiger sig med skærmaktiviteter som mobil eller TV om aftenen, og der går udover deres søvn. Dette sker i et langt større omfang for B-mennesker, end for andre danskere.

Ønsker ikke et skel mellem A og B
Søvneksperten Hrubos-Strøm oplever også, at man ender med at tage skylden på sig selv, når man oplever søvnproblemer.  Men søvn skal ikke handle om præstation.

”Nogle har sværere ved at falde i søvn om aftenen end andre, uanset hvor gode de er til at undgå for meget skærmtid og koffein sent på aftenen. Mit tip til B-mennesker, som kæmper med søvnproblemer, er at prøve forskellige råd og tips af, og finde dem der passer” afslutter han.

Søvnekspert Harald Hrubos-Strøm bedste tips til B-mennesker

Om dagen:

1.      Døgnrytmen påvirkes af dagslys. Derfor er det en kæmpe fordel at komme ud i løbet af dagen og få lidt lys, for at undgå at døgnrytmen bliver forstyrret.

2.      Er du træt og nedslidt i løbet af dagen, kan du tage en powernap. Korte powernaps på 10 til 20 minutter vil ikke ødelægge nattesøvnen efterfølgende. Men hvis du derimod sover længere og kommer ind i den dybe søvn, kan det påvirke nattesøvnen.

3.      Bliver du søvnig og træt i løbet af dagen, kan du også rejse dig op, bevæge dig og sørge for at få musklerne i gang. På den måde stimulerer du ”vågen-systemet” i hjernen.

Om aftenen:

1.      Hvis du ligger vågen i længere tid i sengen, vil kroppen forbinde det at være i sengen, med at være vågen. Derfor er det vigtigste råd, hvis du ikke kan sove om aftenen at stå ud af sengen, og tage en lille pause, før du prøver at sove igen.

2.      Mens du er ude af sengen, fordi du ikke kan sove, skal du helst ikke se TV, da du skal stimuleres mindst muligt. Drik gerne noget koffein- og sukkerfrit, og lyt til noget roligt musik.